아이와 한국어

2월이면 아이의 한글학교가 개강한다. 한국어를 못하는 아이를 대상으로 덴마크어로 강의를 진행하는 방울새반에 다닌지도 어느새 2년이 흘렀고 이제는 한글을 어느정도 읽을 수 있게 되어 다음반인 종달새 반으로 넘어가게 되었다. 그 소식을 들은 아이는 꽤나 당황하고 두려워서 눈물이 그렁그렁한 표정을 지었다. 다른 아이들과 총 다섯명이 함께 넘어간다고 했음에도 자기는 그렇고 싶지 않다는데, 우선 너무 어려우면 다시 돌아가면 된다고, 한 한달만 해보자고 하고 설득을 했다. 다행히도 그런 당황스러움과 두려움을 고려해 교장선생님께서 다른 선생님들과 상의 후 종달새반에 덴마크어 가능 보조교사를 배치하였다고 공지를 해주셨다.

원체 내가 한국어를 많이 사용하지 않기는 했지만, 쓸려고 해도 저항하는 시기가 제법 있었기에 아이 한국어 교육은 집안에서 꽤나 부침을 겪는 항목이었다. 내가 덴마크에 살기 위해 덴마크어에 유창해지는 것이 중요한 것이었지만, 그만한 대가는 아이의 이중언어교육 분야에서 톡톡히 치른 셈이다.

요즘은 중간중간 뜬금없이 한국말로 이야기해도 못알아듣는다고 덴마크어로 바꾸려는게 아니라 모를겠는 단어의 뜻을 물어보고, 이를 최대한 한국어로 설명해주려고 할 때 짜증을 내지 않는다. 예전보다 이해의 폭이 넓어진 것이 작용한 것도 있는 것 같고, 여러가지 한국문화컨텐츠가 덴마크에도 퍼지면서 한국어 사용으로 인해 자신의 다름이 두드러지는 것에 대해 부담감이 줄어든 것도 있는 것 같다. 데릴러 가면 아이들 앞에서 자신이 주도해서 한국어로 대화를 시도하는 것에서 그게 가장 두드러진다. 로제와 브루노마르스의 아파트 노래가 히트를 치며 아이들의 틀린 “아파트” 발음을 교정해주기도 하면서 자신의 한국인으로서의 정체성을 드러내는 것을 봐도 그렇고.

나도 한국인이지만 덴마크에서 사는 기간이 길어지며 덴마크 거주민으로서의 정체성이 뚜렷해지고 한국인으로서의 정체성이나 이를 드러내는 문화적 향유나 표현을 크게 하지않는 것을 생각해볼 때 아이가 한국인이라고 강하게 느끼기 어렵다는 것은 잘 안다. 한국에 휴가로나야 다녀온 곳이라 자세히 기억하는 것도 아니고.. 그냥 아이가 지금보다 한국어에 조금 더 관심을 갖고 나중에 자신의 뿌리를 보다 쉽게 찾을 수 있게 되길 바랄뿐이다.

Bliv ved!

Nu er den. 20. januar. Næsten en måned er gået siden nytårsdag. Alle de gode nytårsforsætter slacker, kan jeg mærke, imidlertid skal jeg blive ved med at overholde dem. Der er ikke noget ødelagt, blot fordi jeg ikke har overholdt det godt nok. Man skal opfatte nytårsforsat som en god påmindelse om gøre dem til vaner. Hvis målet var for ambitiøst, kan man altid genbesøge målet, justere det og lave en ny plan om at implementere dem igen. Det er ikke nemt at skabe en ny vane, og nu er der tale om FLERE VANER! Så er det endda sværere! Bliv ved! Lige som jeg har forandret min livsstil så meget i løbet af de sidste få år, kan jeg det, hvis jeg bliver ved. Princip for udholdenhedstræning gælder også her.

En funktionel krop

En rigtig tynd krop. Det var min drømme krop, da jeg var ung. Min mor sagde, at det hverken er pæn eller sund, men jeg synes ikke, at det passede. Nu er jeg dog helt enig med hende. Jeg synes, det er vigtigt at have en funktionel krop, det vil sige, at kroppen kan give os et sundt liv samt yde det funktioner, som vi gerne vil opnå med vores krop.

Efter jeg er kommet over 40 år plus en fødsel, kunne jeg mærke tydeligt, at alle de små skævheder i kroppen vil udløse smerter ved heftige eller intense brug. Det er på en måde dårligt, fordi det gør ondt, men på en anden måde er det godt, for jeg kan få øje på de skævheder og undersøge, hvor jeg skal arbejde på for at rette op med dem.

Jeg har haft en skæv ryg i lang tid. Dog var det ikke sådant så dårligt. Måske har det hjulpet meget at danse ballet, for det kræver, at vi forlænge vores ryg, som retter ryggen op. Men min skæv ryg er begyndt at udtrykke sig gennem smerter, siden jeg begyndte at intensivere min klatretræning. Sikring af makker kræver at jeg kigger op på loftet i ca. fem minutter, og træningen kræver styrke og udholdenhed, samt maksimal kraft en gang i mellem. Det afslører alle de steder, hvor mine muskler er svækket og kompenserings mekanisme aktiveret. Det er ikke altid dårligt at få nogle belastningsrelaterede smerter i kroppen, for det indikerer, at jeg skal gribe ind med en anden måde at bruge kroppen på.

Fra nu af, allerede siden før, skal jeg bruge min krop på en god måde. Jeg er blevet meget mere opmærksom på kroppens signaler og har lært, hvordan jeg kan eksperimentere med at tilpasse mine bevægelser for at isolere mekanismer forbundet med de pågældende smerter. Men den bevidsthed har jeg lært vigtigheden af kroppens funktionalitet. Samt har jeg lært, at hvor skadeligt det er, når der skabes og udbredes sådan usunde og syge kropsidealer i samfundet.

Jo længere vi lever, jo vigtigere bliver det, at vi kan leve selvstændigt uden at få hjælp af andre ift. mobilitet. Det er direkte forbundet med livskvalitet. Jeg prøver at lære min datter at kende vigtigheden og glæden ved motion og sport og håber, at hun vil fortsætte sådan god en livstil som teenager og voksen.

Jeg bliver mere kræsen.

Det må gælde for alle, at man bliver mere kræsen med det hele over tid. Det sker i takt med, at man lærer sig selv bedre at kende ift. f.eks. hvad man kan lide, hvad man har brug for, hvad man vil komme til at bruge, mv. Måske afføder det, at man bliver konservativ med aldring. Ikke fordi man har lyst til at være konservativ. Mere fordi man er sikker på, at hvad man vil kunne lide eller blive tilfreds med.

Jeg på nogle punkter er meget selvsikker. Jeg ved, hvad jeg kan lide og ikke kan lide. Det er blevet endnu tydligere med tiden. Det kan for nogle virke, at jeg ikke vil prøve noget nyt, når de meget entusiastisk har anbefalet noget til mig, men jeg ville bare lytte og smile uden at sige, at jeg også ville prøve. Har jeg super meget tid og andre ressourcer, ville jeg nok prøve. Men når tiden og andre ressourcer er knappe, vil jeg hellere gøre noget, jeg selv har lyst til. Jeg har lyst til at høre om deres gode erfaringer og oplevelser, men lad mig selv bestemme over, om jeg også ville prøve det.

For venskab gælder det også, at jeg bliver mere kræsen. Lærer man nye venner eller bekendte at kende, tager det tid til at finde ud af, om den oprindelige kemi vil fortsætte eller aftage. Med tidens løb afsløres nogle gange, at det ikke fungerer. Jeg kan f.eks. ikke lide, når samtalens emner hele tiden vender tilbage til om andre mennesker, selvom jeg prøver at dreje det til noget andet. “Hvordan har XX det? Jeg hørte, at YY er, gør det eller har det sådan sådan.” Jeg kan heller ikke lide, når personen spørger hele tiden ind om noget, som personen selv kan tjekke på nettet, eller om noget som jeg laver og gør, som om personen også ville prøve det, hvis det er godt. “Har du prøvet det? Hvordan er det? Vil du anbefaler det til mig? Hvad skal man gøre med det eller det? Vil det gælde også for mig?” Det uendelige nysgerrighed for at berige sit liv i bekostning af min tid og energi gør mig utroligt træt. Jeg vil gerne have lidt mere afslappede relationer, hvor vi kan snakke om tingene eller vores liv uden at have en dårlig smag i munden efterfølgende.

Hvad gør man, når kemien ikke er der længere, eller når forholdet skader mere end det gavner, mens den pågældende person ligger midt i min venskabskreds? Det har jeg stadig ikke fundet frem til. Jeg kom dog frem til, at jeg kan blive passiv-aggressiv i ageren over for dem, jeg har besluttet mig at holde afstand fra. Denne side af mig bryder jeg mig ikke om. Jeg blev nødt til at bestemme mig, om jeg skal tage en snak med personen og fortæller, hvad der ikke fungere imellem os, eller om jeg blot skal undgå at være sammen med personen i forskellige sammenhæng. Det lyder dog allerede passiv-aggressiv. Jeg ved det ikke…

Aldring

Med alderen fik jeg flere rynker og grå hård. Huden har mistet en naturlig glow, og man kan se, at jeg er halvgammel. Det at acceptere en naturlig aldringsproces er noget, jeg har tænkt mig at gå efter i lang tid, og det vil jeg. Men det er ikke så sjovt at se flere og flere grå hård på spejlet dag efter dag. Skulle jeg finde en lille smule humor i dette, har jeg fået alderssyn, som gør det svært at se tegn på aldring i spejlet. Ironisk nok er det naturens gave.

En rigtig fed klatresession

I dag klatrede jeg med Hannah, min gode makker. Vi klatrede to ruter på slab-væggen, to på overhang-væggen og flere på bouldervæggen. Det van en rigtig stærk session med nogle fede oplevelser. Flere forsøg med lidt tvist hver gang førte mig til at sende et par projekter. Hvor er det sejt. Jeg er også meget glad for, at Hannah også klatrede stærk, samt at hendes sikring er blevet meget sikker, hvilket er rigt vigtigt ved lead-klatring. Det er bare mega dejligt, at vi deler en fælles passion.

Bøger fra Korea

I dag fik jeg leveret bøger fra Korea, som jeg har bestilt til nytår. En gang i mellem bestiller jeg bøger hos Kyobo boghandel i Korea. Som jeg har forstået har boghandlen en sær aftale med FedEx, som gør leveringen utrolig billigt ift. dens hurtige levering og pakkens vægt, som er ret tung. (Det handler om relativiteten, ikke? Det er ikke bare billigt, men billigt ift. ydelsen.) Jeg glæder mig rigtig meget til at læse dem i de kommende måneder.

Kamp mod frygt

Når man klatrer op ad en høj klatrevæg, mens man skal sikre sig undervejs ved at klippe sit reb ind i karabinhager, kommer man en gang i mellem til at tænke på det værst mulige scenarie om fald. Hvad nu hvis jeg bliver flippet rundt og rammer hovedet eller kroppen i væggen eller grebet? Hvad hvis faldet er så voldsomt og hårdt med en pendulbevægelse, at jeg får min ankel eller fod forstuvet?

Præstation ved leadklatring bliver utrolig meget påvirket af mentalitet, hvordan man håndterer frygten, som løbende trænger igennem huden. Frygten opstår typisk lige der, hvor jeg står over for det sidste klip, eller jeg skal lige klippe. Mine håndoverflader bliver våde. De sveder. Åh, nej. Nej. Nej……

Efter de kommentarer, jeg har fået fra mange andre gode klatrere, har jeg prøvet at trække vejret dybere og sige til mig selv, “Det er okay. Min makker har mig. Jeg har øvet mig med at falde. Jeg har det! Jeg kan klare det!”

Der er ikke sket noget særligt hårdt på nær små skader i ankelen i starten af min leadklatreerfaring. Den gang var min makker markant tungere end mig, og han tog mig vist nok hårdt en del gange. Men jeg klatrer nu med andre makkere, som enten er gode til sikring eller ligger i samme vægtklasse, hvilket har løst problemet. Så reelt set behøver jeg ikke at være så bange og skal bare kaste mig ud i klatring, som mine trænere gentagne gange sagde, “I skal klatre til, I falder!”

Bangebuks er jeg stadig. Av, av, av. Efterhånden er jeg alligevel blevet bedre til at håndtere frygten. Det er blot en konstant kamp mod frygten. Frygten er der nok for at beskytte mig. Men den skal ikke tage over. Jeg har det. Det skal jeg bare huske på væggen.

Et kort skriv

I 2025 som mit nytårsforsæt har jeg besluttet mig at skrive hver dag et kort skriv på dansk. Hvad det skal være, har jeg ikke besluttet mig om endnu. Formålet er at få min skriveglæde tilbage, som lige nu er meget aftaget – nærmest forsvundet, samt at få min mentale barrier til at skrive på dansk ned. Her vil jeg gerne prøve at skrive varierende tekster end faglige tekster, som jeg er vant til. Forskellige sætningskonstruktioner vil jeg også gerne prøve dertil. For fokusset ligger i skriveglæden, vil jeg ikke tænke så meget på at skrive 100 pct. grammatisk korrekt. I stedet vil jeg prioritere at skrive et eller andet stykke skriv – i det mindste én sætning – om dagen.

2024 정리 2025 맞이

2024년은 아파서 쉰 날이 한손에 꼽을 수 있을만큼 건강한 한 해였다. 애매한 감기기운은 잦았지만, 또 그렇다고 아프다고 할만큼 한 건 속한번 뒤집어진 것 한번 있었으니 정말 건강한 한해였다. 격년으로 병치레가 돌아오던 것을 생각해보면 올해는 조금 더 자주 아프지 않을까 예상되기도 한다.

2024는 척추와 골반, 온 몸의 체형의 틀어짐을 많이 개선한 한해였다. 어려서부터 척추측만이 있었는데, 강도높은 운동들을 하다보니 이 문제가 두드러지게 드러났다. 척추측만은 발가락, 발등, 발목, 무릎, 골반, 요추, 흉추, 갈비뼈, 견갑, 어깨, 목, 턱, 팔꿈치, 손목까지 정말 영향을 미치지 않는 곳이 없었다. 그래서 하나를 달리 써보려하면 그간 문제가 없다고 생각했던 곳에서 통증신호를 보내오고. 일년간 다양한 교정운동, 일상생활 교정 등을 통해 많은 것을 바꿨다. 2023년부터 2년간 노력해온 부분인데, 첫 일년은 한두군데 고쳐보려 하면서 온 몸에 보상행위로 틀어진 곳곳의 문제를 드러내는 시기였다하면, 2024년은 그걸 어떻게하면 고칠 수 있는지 인지도를 높이고 실제 고치는 한 해였던 것 같다. 우리의 몸은 계속 사용하고 바뀌어가는 것이기에 끝이라는 것은 없겠지만 큰 틀에서 척추측만의 많은 부분을 고칠 수 있었으며, 그와 동시에 고관절의 사용에 대해서 큰 깨달음을 얻을 수 있었던 2024년이었다. 이제 거울을 통해 등을 보면 척추가 S라인을 그리지 않고 곧게 서있다. 이게 얼마나 대단한 개선인지.

발레가 강도높은 운동인 것은 맞지만, 몸을 길게 쓰는 운동인지라 그것으로는 부족한 부분이 많았고, 그걸 클라이밍으로 보완해왔다. 코로나 락다운 직전인 2019년 말에 유치원에서 클라이밍벽을 좋아한 하나를 데리고 암장을 처음 찾았는데, 보다 안전한 클라이밍을 시켜주고자 빌레이 코스를 들은 것이 내 클라이밍생활의 시작이었다. 그 전에도 친구 따라 높은 벽을 올라본 경험도 있고, 한국에서도 실내의 작은 암장에 가서 볼더링을 잠깐 해본 적은 있지만, 그게 내 것으로 된 적은 없었는데. 석달 클라이밍 하고 났더니 락다운이 되고, 락다운이 풀리고도 제약이 좀 많았어서 거의 2년정도 완전히 쉬었다. 2022년 봄부터 본격적으로 다시 클라이밍을 시작하고 1년후 한나가 시작하고, 또 반년 후 혜민이 시작했었으니 총 3년정도의 클라이밍에 이 둘이 많은 시간을 함께해주었네. 클라이밍 모임인 쁘게 요한 들이 좀 더 커지긴 했지만, 역시나 같이 한 시간이 길어지고 가까워진만큼 이들 둘과 함께하는 클라이밍이 즐겁다. 함께 성장해가는 시간이 즐겁고, 그와 함께 단단해지는 근육은 보람이자 덤. 2024년은 내가 클라이밍에 있어서 중급의 입문단계에 들어가게 한 시기였다. 2025년에 클라이밍 얼마나 하냐고 누군가 묻는다면 이제 초보티는 확실히 벗었다고 말할 수 있는 정도가 되었다고 할까. 클라이밍가면 이제 간간히 보이는 얼굴들도 생겨서 인사를 나누기도 하고.

덴마크어는 이제 투자하는 노력에 비해 한계적 발전이 크게 떨어졌다. 정말 미묘한 발전들이다. 그래도 그 중 눈에 띄는 것을 꼽자면, 더이상 신문을 보는데 있어서 사전에 의존하지 않아도 되고, 속독이 가능해졌다는 점이다. 보고서를 씀에 있어서도 문법적 실수가 눈에 띄게 줄어들었다. 웅얼거리면서 말하는 습관이 있는 화자의 말을 이해하기 위해 집중해야 하는 정도가 줄어들었고, 빠르게 전환되는 점심식사의 화제에서 간혹 하는 딴소리의 빈도가 줄어들었다. 어디가서 덴마크어로 말하는 것에 있어서 긴장되거나 하는 게 사라졌다. 더이상 내가 표현하지 못할 게 없다는 사실이 편안함의 기반이 되어주었다. 2025년에는 2024년보다 숙어적 표현을 더 많이 사용하는 데에 초점을 두고자한다. 주로 일을 하면서 덴마크어를 사용하다보니 내 단어는 문어에서 많이 쓰이는 표현 중심으로 구성되어 있는데, 이를 좀 더 일상생활에 많이 쓰는 숙어와 섞어보고자 한다. 여름엔 Studieprøven의 말하기 시험도 등록했으니, 그거 완료해서 Studieprøven도 완전히 잊어버리고자 한다. 읽기, 쓰기부분은 이미 2020년에 성적을 받았는데, 구술시험날 아파서 시험을 못봤은게 너무 아쉬웠다. 그 당시는 그냥 학원다니며 덴마크어를 좀 더 공부한 김에 시험을 보려던 것였는데, 이제 시민권 딸 때 요건으로 추가될 가능성도 있어 기왕에 반쯤 한 거 2025년에 끝을 보려고 한다.

아이는 너무 잘 크고 있고, 아이와 남편 모두 건강하고, 우리 모두 행복하고 사이좋게 잘 지내고 있다. 여러 일상에 부침이 있더라도 가족의 베이스가 단단해서 흔들리지 않는 것 같다. 살면서 일상에 대해 감사를 크게 갖지 않고 살아왔는데, 지루할 수 있는 일상도 감사하게 만드는 것이 내 가족이라는 단단한 뿌리 덕이다. 일상의 힘을 느끼게 된다고 할까. 앞으로도 이 일상을 굳건히 키워가기 위해 더 사랑하고 더 노력해야지. 아이와 클라이밍을 좀 더 같이 해봐야겠다. 좋아하는 것을 나누는 다른 가족들을 암장에서 보면 그게 그렇게 좋을 수가 없다.

회사에서 지금 하는 프로젝트는 여러모로 힘들고 지치지만 4월이면 끝난다. 같이 하는 동료들과 함께 으쌰으쌰하면서 잘 버텨봐야지. 그러고 나면 또 한층 성장해있을 거라는 믿음을 굳게 갖고. 내 업무의 지식의 깊이를 더하는 한해가 되길.