Børnene har deres eget sociale liv. Det, at de er små, gør ikke deres problemer i relationer med venner mindre. I dag sagde min datter, Hannah, at hun ville opføre sig irriterende over for sin veninde, som ofte selv virker irriterende. Jeg var ved at sige, at det ikke er en god måde at reagere på, når andre opfører sig sådan, men jeg lod det ligge. Måske får jeg en anden chance for at snakke med hende om det senere – efter hun selv har prøvet det. Om det var sjovt, om det føltes godt, eller om hun alligevel lod være. På det tidspunkt kan jeg tage udgangspunkt i mit lille råd om hendes relationer.
Hannah har en anden veninde, som hun er så glad for. Hun bor tæt på os, og de kan rende ud af døren og lege sammen, når som helst de har lyst. Det gør mig glad, at hun har fundet en så god veninde så tæt på. Men ifølge Hannah vil veninden bestemme, især i skolen, hvornår Hannah må være med i legen, hvem der ellers må deltage, og hvad de skal lege – eller ikke skal lege. Hun kan hurtigt blive jaloux og sige ting, der gør Hannah ked af det. Der er altid to sider af en historie, men jeg tror på Hannah og det, hun fortæller. Hun er en pige, der prøver at opføre sig så pænt som muligt og er meget lydhør over for voksne, regler og autoritet. Hun har integritet – et alt for tungt ord for et barn på otte år, men ikke desto mindre passer det på hende.
Jeg kan godt mærke, at Hannahs veninde er god til at bruge sin sociale magt over for sine venner, for hun ved jo godt, at hun er populær. Hun har en manipulerende tilgang og kan sige noget nedgørende om de ting, hun bliver jaloux på. Hun vil straffe sine venner, hvis de ikke gør, som hun ønsker, og belønne dem ved at være sød, hvis de til gengæld adlyder hende.
Jeg kan sagtens forestille mig, at Hannah på et tidspunkt vil blive ked af det, hvis deres relation begynder at føles toksisk. Jeg kan også forestille mig, at hun alligevel vil forblive veninde med hende. Jeg skal ikke blande mig i, hvem hun bliver venner med, eller hvordan hun danner relationer. Men jeg kan i det mindste give hende råd om, hvordan hun beskytter sit hjerte i sådan en relation – hvis det ender med at blive nødvendigt. Jeg kan også minde hende om, at relationen fra mit perspektiv virker toksisk, så hun selv kan vurdere, hvor tæt et venskab hun ønsker at have.