Min livsstil har jeg ændret ret meget takket være Hannah. Jeg har ikke så meget råd til at udsætte ting længere, for jeg skal regne med, at pludselig kan Hannah blive syg, og én af os, enten Jens eller jeg, skal blive hjemme og passe hende. Det er næsten umuligt at arbejde hjemme, mens jeg passer hende. Og det fleste tilfælde er det mig, der skal blive hjemme, fordi jeg ikke arbejder fuldtid indtil nu. Så hvis der er én eller anden stilling, jeg skal søge, så skal jeg gøre det nu eller snarest som muligt uden at udsætte det. Når jeg tænker på, hvor meget jeg har udsat så mange ting i mit liv, er der en kæmpe stor og positiv forandring. 

I dag har jeg søgt en anden stilling hos et ministerium. Jeg håber, at den 2. runde jobsamtale hos en offentlig styrelse går godt, og så behøver jeg ikke at tage nogen samtale bagefter. Den afdelings chef og hendes kollegaer var virkelig søde, og deres arbejde lyder rimelig spændende. 

Hannah har været lidt svær siden i går. Måske er der noget stort udviklingsforløb er i gang, og Hannah har det også svært ved det lige som, hvilket hun har oplevet i løbet af mange Wonderweeks. Hendes sproglig udvikling er næsten voldsom. Der sker noget hele tiden. Hun kan imitere mange nye lyde med flere stavelser. Hun kan også synge mange sange med temmeligt korrekte udtaler. Impornerende.

Jeg lærer meget fra hende. Jeg vidste ikke, at menneskes læringsproces er så kompleks og nuanceret. Nu har Jens og jeg fået mange udfordringer ved at få Hannah med at passe og opdrage hende, hvilket har vi aldrig haft inden, vi har fået hende. Men det er hende, som har givet mig stærkere vilje og mod mod livet og lært mig, hvordan jeg kan elske én så højt uden overhovedet vilkår. Jeg er glad hver eneste dag på grund af Hannah. Jeg har også lært, hvordan mine forældre kunne have elsket mig, mens jeg vokset op. 

Mit liv har været fyldt op med mange gode oplevelser og overraskelser, efter jeg fik Hannah. Hvor er jeg heldig!