Der er gået 4 år, siden jeg kom til Danmark. Allerede. Hvis jeg ikke havde været blivet gift eller havde mødt Jens, skulle jeg rejse tilbage til Korea på nuværende tidspunkt. Livet har ændret sig utroligt meget, efter jeg mødte Jens. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan livet kunne være, hvis jeg ikke havde mødt ham.

Jens spurte mig, om jeg troede, at jeg kunne tale dansk så godt, som jeg kan nu. Det vil tage mere tid, at mit dansk bliver bedre end engelsk, men i hvert faldt tror jeg ikke mere, at det er umuligt.

Da jeg boede i Indien, var jeg ikke så glad. Jeg vidste ikke, at jeg elskede naturen, inden jeg flyttede til Indien. Hvor jeg boede, Gurgaon, en del af New Delhi omegn, var der ikke så mange træer. Det var for varmt både for mig og træer. Oven i det, blade var for små eller slanke, og de var dækkede af tør jord og støv. Jeg kunne ikke se grøn farve nok på træerne. Der var også for mange mennesker i alle steder. Det var meget stressende.

Nu bor jeg i Danmark, hvor der er masser af træer og grønne områder. Der er havet tæt på hvor jeg bor. Det tager kun 15 minutter på cykel til østersøen. Faktisk er der ingen sted i Danmark som er mere end 50km væk fra kystlinje. Jeg elsker køligt vejr, og det er næsten altid køligt her. Jeg kan godt lide dansk vejr. Folk er venlig og rar. De har lidt tør humor, som passer meget godt for mig. Der mangler kun bjerge. Men man kan ikke have alt. Jeg er meget tilfreds med, hvad jeg har her og nu, specielt fordi jeg har min mand og datter. De er to vigtigste personer i mit liv, som jeg ikke kunne møde, hvis det ikke var Danmark, jeg flyttede til.

Jeg læser nu på universitet for min kandidatsuddanelse. Det er ikke et rigtigt job. Den er en ting jeg mangler. Jeg skal tale bedre dansk for at få et job nemmere. Men jeg tror, det kommer. Forhåbentlig kommer et job med sproget.