Hov, hov, hov! Vi er et mærkeligt, men dejligt par! :-)

I aften så jeg et tv program, “gift ved første blik”, og imens kiggede Jens på min skærm en gang i mellem. Da vi hørte et fast udtryk, “Det er ikke lige min kop te.”, spurgte Jens mig om, jeg kendte udtrykket. Det gjorde jeg ikke, og han forklarede, hvad det betød. Og så spurgte jeg ham om, jeg kunne bruge udtrykket på en positiv måde, som “Det er lige min kop te.” Han sagde, at det er bare et fast udtryk, som generelt bruges negativt. Men som altid insisterede jeg, at jeg også ville bruge dem positivt og sagde, “Du er lige min kop te!”

Så sagde Jens, at jeg ikke er lige hans kop te, men er hans kop kaffe latte istedet. Jeg svarede til gengæld, at han ikke er lige min kop te, men er min kop flat white. Ej! Det lød lidt racistisk! Han er jo en europæer, som er hvid! Vi grinede virkelig meget.

Nå, ja! Hans yndlings kaffe er faktisk extra hot skinny tall kaffe latte! Derfor spurte jeg, om jeg ikke er hans kop extra hot skinny tall kaffe latte. Det lød sindssygt forkert, fordi jeg ikke er extra hot, heller ikke skinny eller tall! Hov, hov, hov! Men det var bare mega sjovt! Hvor er vi mærkelige!! 😀